For 6 år siden begyndte en af de mest udfordrende kapitler i mit liv.
Efter en operation fik jeg en ny protese og tilpasningen var ikke nogen dans på roser. Operationen havde ændret lymfesystemet i min benstump 😢
Hver dag var en slåskamp uden lige…
Men som med de fleste andre udfordringer i mit liv har denne også lært mig tålmodighed og vedholdenhed.
For 6 måneder siden begyndte et nyt kapitel, da jeg fik en ny protese.
De første måneder var svære og det var den samme daglige slåskamp, men til sidst fandt vi melodien. (Selvom min protese er en død ting, så udgør den mit venstre ben).
De sidste par måneder har været intet mindre end en kæmpe sejr 💪🏻
Jeg har oplevet glæden ved at udforske Djurs Sommerland (gå 4 km i løbet af dagen), været gæst til Ringriderfest i Sønderborg og nydt en uforglemmelig ferie på Bornholm ☀️
Hvorfor deler jeg denne personlige historie?
For at minde jer om, at uanset hvilke udfordringer vi har i livet, så skal vi aldrig give op på vores livsvigtige mål!
Vi bruger cookies for at sikre, at vi giver dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge dette websted, vil vi antage, at du er indforstået med det.OkPrivatlivspolitik