Motivation på arbejdspladserne har man studeret i over 100 år.
Men forskere begyndte først for alvor at studere indre motivation i 1970’erne.
Før den tid, troede man at løn og andre ydre forhold var afgørende for de præstationer og resultater, som medarbejdere skabte.
I 1970’erne fandt forskerne ud af, at var de rigtige motivationsfaktorer til stede for medarbejderne, så kunne man få bedre resultater!
Og så opstod virksomhedernes HR-afdelinger.
Vi har alle oplevet, at når den indre motivation er på plads, så er vores arbejde rigtig spændende.
Der er mange faktorer, der gør sig gældende i forhold til din indre motivation.
Det kan være, du er tryg ved opgaven, der kan også være et socialt aspekt, altså at du laver opgaven i et team eller en del af en større opgave i et team. Det kan også være at opgaven er afvekslende, så du får variation i dit arbejde.
Flere studier har vist, at der er 3 store faktorer, der er afgørende for, at du kan finde din indre motivation:
1. Selvbestemmelse, at du selv bestemmer, hvornår og hvordan du skal løse en opgave. I de fleste virksomheder er der en ramme for, hvordan opgaver løses og hvilket resultat, der ønskes.
Men hvornår og hvordan er 2 ting, som giver et kæmpe boost til din indre motivation!
2. Faktor er, at du mestrer opgaven, altså at du i 90-95% af tiden, ved hvordan opgaven skal løses. Det giver nemlig en tilfredsstillelse selv at kunne løse opgaven.
3. og sidste faktor er formålet, altså at du skal føle, du bidrager til et højere formål, når du løser opgaven, det kan være i et team eller at du bidrager til virksomhedens samlede mål.
En virksomhed med stor selvbestemmelse er f.eks. Google, hvor medarbejderne selv bestemmer over 20% af deres arbejdstid, dvs. én arbejdsdag hver uge.
Det synes jeg, der er kommet ret gode resultater ud af:
Du kender sikkert Google Maps og Gmail, der blev lavet af medarbejdere i de 20% af arbejdstiden, hvor de selv bestemte.
Forestil dig at du selv bestemte, hvad du skulle arbejde med 20% af tiden?
Hvilke spændende opgaver ville du arbejde med?
Hvis du har kommentarer eller spørgsmål til min video, så skriv dem gerne her nedenunder.
Del gerne videoen med kolleger, venner og familie!
PS. Læs mere om motivation i min store guide HER
De bedste hilsner
Gert Rune
Foredragsholder, forfatter og mentor
Har holdt over 700 foredrag siden jeg startede i 2009.
I 2014 udkom bogen “Fra Knoglekræft til Ironman”